Riddere genindtager Nyborg

Den gamle østfynske købstad er gået i middelalder med Danehof og fokus på Valdemar Atterdag.

Dronning Margrethe (altså den første) drog i 1377 gennem Nyborgs gader, og i dag blev ruten fulgt af et optog i forbindelse med det årlige Danehof.

I Margrethe den førstes tid skulle Danehof sikre Dronningen magten efter Valdemar Atterdags død. Med Magrethes besøg kom et stort følge af riddere, soldater, musikanter og andet godtfolk. Og det er den stemning, arrangørerne forsøger at genskabe i denne weekend.

Danehof byder på en lang række aktiviteter for både store og små. De voksne kan se på store sværd og middelalderens smukke smykker. For de mindre er der mulighed for at blive slået til ridder, få sin egen håndfæstning eller at gyse til et historisk teaterstykke.

De tidligere år har der været både demonstrationer i jagt og turneringsridt fra forskellige perioder med og uden midterbarriere. De hollandske riddere fra Stichting HEI vil i år ride to turneringer om dagen med solide fyrretræslanser.

De solide fyrretræslanser er en tradition, som blev dyrket af fx kong Christian 3., der bestilte dem til sine turneringer i begyndelsen af 1500-tallet.

Nyborg Slots eget rytteri kommer også og giver en demonstration i moderne udstyr af forskellige ride og turneringsteknikker.

Oversigt

    Oversigt