I det fynske folks tjeneste

Rift om drømmeboliger

Købere vilde efter nye boliger på havnen i Odense. Hovedparten af de kommende lejligheder i Promenadebyen er allerede reserveret

Sådan kommer de nye ejere til at bo på havnen i Odense

Computertegning af en af luksuslejlighederne

1 af 2

Allerede venteliste

Ejendomsmæglerfirmaet Palle Jensen udbød for nylig 68 lejligheder i det eksklusive byggeri Promenadebyen. Nu har interessede købere reserveret 49 lejligheder, og flere står på venteliste. Byggeriet påbegyndes til marts næste år.
- Vi er meget tilfredse med efterspørgslen, siger ejendomsmægler Morten Nanke.

 

8,5 mio. kr. for en lejlighed

Den billigste lejlighed koster 1,6 mio. kr., mens den dyreste Penthouse-lejlighed på 238 kvadratmeter i to etager koster den nette sum af 8,5 mio. kr.
- Og den lejlighed er også reserveret, fortæller Morten Nanke, som dog ikke vil oplyse andet om køberen end der er tale om en fra Odense. Når byggeriet er opført vil ejeren af den store lejlighed få udsigt fra 9. og 10. etage. Ifølge ejendomsmægleren er de fleste interesserede i aldersgruppen over 50 år.

De 68 lejligheder bliver opført i to blokke kaldet "Broen" i otte etager samt "Stævnen" i 10 etager. De to ejendomme skal ifølge planen være indflytningsklar 1. april 2008 og bliver opført mellem Toldbodgade og den kommende Kulturø.