Rift om gartnerarbejde i Odense Kommune

Gartnerierhvervet viser pæn interesse for udliciteringen af arbejdet med fire grønne områder i Odense. I alt seks firmaer har budt på en eller flere af de udbudte arbejdsopgaver. Odense Kommunes egen afdeling, Park & Vej Service, er klart billigst i halvdelen af tilfældene. Rådmanden er yderst tilfreds med udbudet.

-

Gartnerierhvervet viser pæn interesse for udliciteringen af arbejdet med fire grønne områder i Odense. I alt seks firmaer har budt på en eller flere af de udbudte arbejdsopgaver. Odense Kommunes egen afdeling, Park & Vej Service, er klart billigst i halvdelen af tilfældene. 


De fire grønne områder der er sendt i udbud er: Søhus, Næsby, Fruens Bøge og Tornbjerg. I alt 70 gartnere er beskæftiget i de fire områder. Park & Vej Service i Odense Kommune, der hidtil har passet opgaverne, har indsendt bud på alle opgaver. Og de kommunale gartnere kan i følge prisafgivelserne sagtens konkurrere med de private gartnere.


Park & Vej billigst
I både Søhus og Næsby har Park & Vej Service afgivet de klart billigste tilbud. Park & Vej Service kan udføre opgaverne i Søhus for lidt over 2,6 mio. kr, mens det billigste private tilbud kommer fra gartnerfirmaet Oasa A/S og lyder på 4,1 mio. kr.


I Næsby har Park & Vej afgivet et bud på lidt over 3 mio. kr, mens det billigste private tilbud lyder på 5,2 mio. kr fra Oasa A/S.


Ribergaard billigst
I Fruens Bøge og i Tornbjerg er det tilgengæld gartner Søren Ribergaard fra Ringe, der har afgivet de laveste bud. Ribergaards bud i Fruens Bøge lyder på 2,5 mio. kr, mens Park & Vej Service mener at opgaven koster 3,2 mio. kr at udføre.


I Tornbjerg kan Søren Ribergaard  løse opgaven for 2,8 mio. kr, mens Park & Vej Services pristilbud lyder på lidt over 4 mio. kr.


Intet afgjort
De andre tilbud fra Over Pedersen, J&B Entreprise, P. Malmos A/S, Hedeselskabet Anlægsgartneri og ISS Ejendomsservice ligger væsentlig over de billigst afgivne bud.


Men om det også er de billigste tilbud der vinder licitationen er dog ikke givet. Prisbudene er alene indikationer på hvem der vinder opgaven. Men rådmand Søren Møller er yderst tilfreds med de mange bud.


Tilfreds rådmand
\"Jeg syntes interessen er stor. Og hvis det er de billigste bud der vinder kan jeg kun være tilfreds. Det viser, at vores egen afdeling Park & Vej Service kan konkurrere med de private firmaer, og samtidig får vi nu også konkurrunce til vores egen afdeling\", siger Søren Møller(K).


Til gengæld er gartnernes fagforening bekymret over de private tilbud.


\"Når Ribergaard afgiver billigste tilbud på nogle områder i år, så må jeg råde kommunen til at tænke sig grundigt om. Det kan jo være at Ribergaard af ideelogiske årsager har sat sit bud for lavt de første år, og derefter vil lade prisen stige. Jeg frygter at en privat overtagelse vil få mange af vores gode gartnere til at finde andre jobs\", siger Hans Jørgen Pahlke, formand for Gartnernes fagforening.


Hvem der får opgaverne bliver afgjort af embedsmændene i Odense Kommune i løbet af de kommende uger.

Oversigt

    Oversigt