Rift om studerende på jobtræf

Der var stor rift om de studerende på jobmessen på SDU torsdag.

Jobtræffet blev afholdt på det tekniske fakultet, og der var masser af virksomheder fra hele landet på udkig efter de helt rette studerende.

- Jeg har været med siden 2011, og det er klart det største i år, så vi har overvejet at sætte telte op ude foran for at få plads til alle, siger Jacob Bom Madsen, der er projektkoordinator på jobtræffet.

Interessen fra virksomheden kunne også mærkes hos de unge, der besøgte jobmessen.

- Det føles rigtig godt, og vi får det hele tiden at vide alle steder, at der er brug for os, siger Katrine Holtz, der læser velfærdsteknologi og torsdag valgte at lægge vejen forbi jobmessen.

- Min uddannelse er ny og tværfaglig, så det er altid spændende at komme ud og se hvad der rører sig, siger Kartine Holtz.

En af de virksomheder, der var kommet var Svendborg virksomheden SH Group.

- Vi leder specifikt efter unge nyudklækkede ingeniører, og jeg håber at vi kan finde potentielle emner, som vi kan arbejde videre med, siger Kaare Vang Jensen, operations director hos SH Group.

Oversigt

    Oversigt