Rift om UEFA-billetter

Der var rift om billetterne da OB mandag formiddag satte billetter til salg til den første kamp i UEFA-cuppens gruppespil.

 8500 billetter blev der i dag solgt til OBs kamp mod italienske Parma. Et opgør der bliver spillet torsdag den 19. oktober.
 
Ifølge OB selv er interessen for kampen den største i mange år. Men også til kampen mod Lens i november blev der solgt godt. Nemlig 6000 billetter.
 
Der bliver lukket 14.000 tilskuere ind, og med den store interesse i dag forventer OB et udsolgt stadion mod Parma.
 
Man kan fortsat købe billet hos enten Danbillet i Odense eller via OBs egen hjemmeside.

Oversigt

    Oversigt