Rigeligt med råstoffer på Fyn

Fyn er selvforsynende med grus og sten de næste 20 år. Det viser en ny opgørelse fra Region Syddanmark.

En rapport fra Vejdirektoratet har ellers sået tvivl om, hvorvidt der ville være råstoffer nok i Region Syddanmark til anlæg af veje og jernbanestrækninger i fremtiden.
Det ville betyde en ekstra udgift for regionen, hvis den skulle ud at købe råstofferne udefra.

Usikkerhed

Opgørelsen fra Region Syddanmark er baseret på graveområder, der allerede er udlagt, og der kan være en vis usikkerhed i de beregnede fremtidsudsigter.

Hvis beregningerne holder stik, så vil der ydermere være råstoffer til de næste 28 år i trekantsområdet, 14 år i Sydvestjylland og 77 år i Sønderjylland.

Oversigt

    Oversigt