I det fynske folks tjeneste

Rigsarkivet bliver i København

Rigsarkivet skal blive i København og ikke flytte fra sine nuværende lokaler som nabo til Christiansborg. Det har Dansk Folkeparti besluttet, oplyser partiets ordfører, Louise Frevert fra Dansk Folkeparti. Dermed kommer Rigsarkivet ikke til Fyn.

-

Rigsarkivet skal blive i København og ikke flytte fra sine nuværende lokaler som nabo til Christiansborg.

Det har Dansk Folkeparti besluttet, oplyser partiets ordfører, Louise Frevert fra Dansk Folkeparti.

Dermed kommer Rigsarkivet ikke til Fyn. Efter længere tids offentlig diskussion om Rigsarkivets fremtidige placering, slår Dansk Folkepartis kulturordfører, Louise Frevert, nu fast, at partiets holdning er, at Rigsarkivet skal forblive, hvor det er nu.

\"Debatten om Rigsarkivets placering har kørt længe. Nu bør diskussionen imidlertid høre op. Rigsarkivet kan blive liggende, hvor det er nu - evt. suppleret med en udbygning af fjernarkiver efter behov,\" siger Louise Frevert.

\"Dette er klart den - for skatteyderne - billigste løsning - og i en tid hvor hver en krone skal vendes, spiller størrelsen af omkostningerne for DF en stor rolle. Samtidig har det også den sidegevinst, at Folketinget og dets administration ikke kan overtage Rigsarkivets nuværende lokaler. Folketinget bør kunne klare sig med den plads, det har nu,\" slutter Louise Frevert.