I det fynske folks tjeneste

Rikke blev optaget: Velkommen på holdet

Der var godt nyt i indbakken, da Rikke Tholstrup åbnede e-Boksen natten til fredag. Hun har sikret sig en plads på drømmeuddannelsen. Ikke alle var lige heldige.

02:15

Video: Pernille Gram

Klokken 00.01 natten til fredag opdaterede Rikke Tholstrup ligesom 65.000 andre håbefulde studerende sin e-Boks og krydsede fingre for et positivt svar fra drømmeuddannelsen. 

Læs også 1.309 fik afslag: Fire gode råd til afviste studerende

- Jeg sad og var lidt nervøs, men så kom jeg ind og kunne se med det samme, at der stod "tillykke", fortæller hun.

På de fynske uddannelser er der i alt blevet optaget 9.206 nye studerende. 

Blandt dem er Rikke Tholstrup, der med et eksamenssnit på 10 sikrer sig en plads på biokemi og molekylær biologi på Syddansk Universitet.

- Jeg interesserer mig rigtig meget for genetik og vores DNA. Jeg synes, det er rigtig spændende at finde ud af, hvordan vi bliver syge, og hvorfor bestemte sygdomme sætter sig på bestemte gener. Det vil jeg rigtig gerne arbejde med, fortæller Rikke Tholstrup, der ikke kun har høje forventninger til sig selv og uddannelsen. 

Læs også Syv fynske uddannelser har kun optaget mænd

- Jeg forventer, at dem, der har søgt ind, er meget ambitiøse med det. Jeg håber, folk tager det seriøst og ikke bare har søgt ind bare for at komme ind på et eller andet, siger hun.

1.309 fik afslag

Der var dog ikke samme positive besked i samtliges indbakker, og de fynske uddannelser har i år afvist 1.309 studerende. 

Signe Halstrøm, der er uddannet social- og sundhedsassistent, havde søgt optagelse på fysioterapeutuddannelsen, men kom ikke ind.

- Jeg er da trist over det. Jeg synes, det er rigtig irriterende og træls, siger hun. 

For Signe Halstrøm betyder afvisningen, at hun nu skal lægge andre planer for det kommende år.

- Jamen, så håber jeg, at jeg får det job, jeg har været til jobsamtale ved i dag. Ellers må jeg se, om jeg kan finde et job et andet sted og arbejde fuldtid det næste år, fortæller Signe Halstrøm. 

00:25

Er du ligesom Signe Halstrøm en af de uheldige, der ikke blev optaget, har leder af Studievalg Fyn, Peter Præstegård, nogle gode råd.

Luk video