Rikke Hahn vil i form med Royal Run-løbeklub

De 17 fynske Royal Run-løbeklubber giver gode muligheder for at komme i gang med løbetræning frem mod Royal Run den 21. maj.

Når Kronprinsen til foråret besøger Odense i forbindelse med sin fødselsdag, inviterer han til fællesløb på enten en mil (1,609 kilometer) eller ti kilometer.

I den forbindelse har projektet 'Bevæg dig livet' og TV 2/Fyn etableret 17 løbeklubber på hele Fyn. 

Én af løbeklubberne på Fyn er Tved G&I, der ligger nord for Svendborg. Klubben har fællestræning hver onsdag klokken 18.00, og træner både erfarne løbere og nybegyndere frem mod Royal Run, der finder sted den 21. maj i Kongens Have i Odense.

47-årige Rikke Hahn fra Svendborg er en af løberne i Tved G&I. Hun har løbet i en længere periode som ung, men så druknede det i børn og job. I mange år har hun slet ikke løbet, men nu skal det være.

- Det er den perfekte alder at gå i gang igen med løb og yoga. Jeg har længe gerne ville i gang, og nu er der endelig en anledning med Royal Run, fortæller hun til TV 2/Fyn. 

Mandag aften så Rikke Hahn de regionale nyheder, hvor der var et indslag om Royal Runs løbeklubber. Det blev startskuddet til at genoptage løbesporten.

 

- Så gik jeg ind på hjemmesiden og tænkte: "Nu er det nu", siger Rikke Hahn, der til daglig arbejder som erhvervspsykolog.

De fynske Royal Run-løbeklubber har opstart i januar og februar, og der er stadig mulighed for tilmelding. Du kan læse mere om de forskellige løbeklubber her.

quote Jeg har længe gerne ville i gang, og nu er der endelig en anledning med Royal Run

Rikke Hahn (47), Svendborg

Rikke Hahn har før prøvet at starte op på egen hånd, men røg ind i skader, fordi hun pressede sig selv for hårdt. Derfor passer det hende rigtigt godt at skulle løbe i en løbeklub nu.

- Her kommer det dels til at foregå i det rigtige tempo, og dels kan jeg være sammen med jævnbyrdige på mit niveau. Så slipper jeg for, at de tænker; ”Se, der kommer hende den gamle, hvor pinlig er hun lige?”, siger hun.

Deltagerne til Royal Run-løbet den 21. maj har to og en halv time til at gennemføre ti-kilometerdistancen, og det er mere tid, end hvad der normalt er til at nå i mål på lignende distancer. Og netop tidsgrænsen gjorde Rikke Hahn mere rolig. 

- Det ved jeg, at jeg helt sikkert kan. Og jeg skal nok komme i løbeform. Jeg har jo helt frem til maj, siger Rikke Hahn.

Til selve løbsfesten i Odense er der allerede knap 3.800 tilmeldte foruden tilskuere, der kommer for at se løbet og fejre Kronpris Frederik. Du kan tilmelde dig her.

Royal Run løbeklub, Tved G&I

Herunder har vi samlet ti dårlige undskyldninger som fynske løbere kan bruge, hvis de vil undgå løbeturen: 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du ikke kan se videoen så klik her.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt