Rikke Møller P. blev Årets Sportsnavn

Svømmeren Rikke Møller Pedersen blev lørdag eftermiddag kåret som Årets fynske sportsnavn. Det skete ved en uddeling i Odense Idrætshal.

Rikke Møller Pedersen vandt efter en sæson, der bød på EM-sølv, EM-bronze og også VM-bronze i brystsvømning.

I alt var ti kandidater indstillede ved arrangementet, som blandt andet TV 2/FYN og Fyens Stiftstidende står bag.

Cykelrytteren Lasse Norman Hansen, der i 2010 blandt andet vandt junior-VM i 3000 meter individuel forfølgelsesløb på bane, blev samtidig kåret som "Årets Fund".

Oversigt

    Oversigt