I det fynske folks tjeneste

Rikke Møller Pedersen kan få guld efter russisk doping

Den russiske svømmer Yulia Efimova har indleveret en positiv doping-test. Det kan føre til, at fynske Rikke Møller Pedersen rykker op i medaljerækken i to discipliner.

Yulia Efimova blev testet positiv for stoffet dhea i oktober en måned efter, at hun havde vundet to guldmedaljer ved VM i Barcelona, skriver den russiske avis, Vedemosti ifølge Ekstra Bladet.

Hvis hun får frataget sin guldmedalje i 200 meter brystsvømning ved EM i Herning, kan det betyde, at Rikke Møller Pedersen får den.

Det samme gælder i 100 meter bryst, hvor Rikke Møller Pedersen kan rykke fra bronze til sølv.

Først skal Yulia Efimova gennem yderligere prøver, inden der træffes afgørelse.

Ved du noget? Så send os et tip