I det fynske folks tjeneste

Ringe er det mest voldelige fængsel

Indsatte i Statsfængslet i Ringe skal ikke bare tilbringe mange år bag tremmer. De risikerer også mere end alle andre steder at blive udsat for invaliderende vold.

Vold blandt indsatte er så udbredt i Statsfængslet i Ringe, at fængslet er det mest voldelige i hele landet. Det viser en undersøgelse foretaget af Kriminalforsorgens brugerundersøgelse, som bliver omtalt i bladet Fængselsfunktionæren.

Ifølge undersøgelsen har fire ud af 10 indsatte været udsat for vold fra andre indsatte, og det er fire gange så mange som i det mindst voldelige fængsel i landet.

Fængselsforbundet mener, at den udbredt vold hænger sammen med bemandingen i fængslet.

- Det er jo meget logisk, at når der ikke er noget personale til stede, så udvikler konflikterne sig lettere. Så hvis man skulle forebygge overfald, ville det kræve en meget højere bemanding, siger Åge Priisholm, der er næstformand i forbundets lokalafdeling til bladet.

Sidste år blev en fange fundet blødende ud ad munden i sin celle. Han overlevede, men er i dag hjerneskadet.

Men de mange voldsepisoder får sjældent konsekvenser for voldsmændene, da ofrene ikke ønsker at vidne i sagerne.

Læs artiklen i Fængselsfunktionæren

Ved du noget? Så send os et tip