I det fynske folks tjeneste

Ringe forhold på OB's træningsanlæg

Hvis OB skal leve op til de sportslige ambitioner - så kræver det at træningsfaciliteterne i Ådalen bliver moderniseret, sådan lyder det fra OB's Sportsdirektør Jesper Hansen.

00:41

Dårlige baner store dele af året, utidssvarende klubhus og omklædning i pavilioner. Forholdene på OBs træningsanlæg er ifølge sportsdirektøren blevet for ringe.

- Hvis vi kigger på, at det er en stor klub, som gerne vil have vores egne talenter, så har vi bare for dårlige faciliteter. Og det er baner, det er kunststofbaner, men det er også omklædningsrummet. Så vi trænger til, at der bliver kigget lidt på hele af den del i OB, siger Jesper Hansen, Sportdirektør for OB.

I sit nytårsbrev på OBs egen hjemmeside skriver Jesper Hansen:

 For det er næppe er nogen hemmelighed, at vores forhold er væsentligt ringere end de fleste andre danske klubbers, og det er en af de ulemper, der er ved at nyde godt af de smukke og historiske rammer, der omgiver os i Ådalen. Det skal vi have forbedret, hvis vi skal indfri vores ambitioner, og det bliver derfor en af de store og vigtige opgaver i 2016.

Der er nu flere scenarier i spil for, hvordan OB kan komme på højde med andre klubber. Men der er endnu ingen konkrete planer, som de lokale politikere kan tage stilling til.

Se hele interviewet med Jesper Hansen her

 

06:22 Luk video