Ringe som forsøgsby

-

-

Ringe er med i et projekt Kommunernes Landsforening (KL) i øjeblikket prøver at stable på benene. Et projekt, der forhåbentlig vil resultere i gode svar på spørgsmålene: \"Hvad skal byen leve af?\" og \"Hvordan skal byen fremover være at bo i?\".


Projektet er stadig en noget abstrakt størrelse. Inspirationen er hentet i blandt andet Esbjerg, der har lavet et lignende projekt, for at forbedre byens image.


Midlerne til at sætte projektet igang skal hentes hos Boligministeriet.


Som konkret eksempel nævner Poul Mathiesen, afdelingsingeniør i Ringe Kommune, for eksempel naturen omkring Ringe:


\"Købstæderne har fået vandet ved byerne forærende, men hvad kan vi i Ringe gøre, for også at få attraktiv natur i vores by.\"


Poul Mathiesen forestiller sig, at nogle arbejdsgrupper godt spredt over politikere, privatpersoner, erhvervsliv og lignende skal kigge på Ringe bys muligheder i fremtiden.


Ud over Ringe skal også Tønder og Næstved med i projektet.


 

Oversigt

    Oversigt