Risiko for kø: Ny asfalt på Storebæltsbroen

Fra torsdag den 1. juni og på en række andre dage i juni og juli skifter Storebælt asfaltslidlag på broen. Det betyder risiko for kø og længere rejsetid.

Der lægges ny asfalt på dele af Storebæltsbroen i den kommende tid, og det vil betyde vejarbejde med nedsat hastighed i perioder.

Det er det øverste lag asfalt, det såkaldte slidlag, der skal skiftes på en del af Storebæltsbroen.

Af hensyn til ferietrafikken kommer arbejdet først og fremmet til at foregå i aften- og nattetimerne.

I denne omgang er der højbroen i retning mod Sjælland, der skal have ny asfalt, og det er alene asfalten i det inderste  spor, hvor lastbiler og anden tung trafik kører, der udskiftes.

Mens arbejdet finder sted, vil der være dobbeltrettet trafik og en hastighedsbegrænsning på 80 km/t i det vestgående spor i retning mod Fyn. 

Asfaltarbejdet skal sikre, at Storebæltsbroen fortsat er sikker og behagelig at køre på for trafikanterne og at den kan holde mange år endnu, fortæller Storebælt.

- Vi gør os umage med at lægge arbejdet på tidspunkter, hvor vi kan se, at trafiktallene er lave, og hvor vi generer trafikken mindst muligt. Derfor udføres vejarbejdet fortrinsvis i aften- og nattetimerne. Desværre er det ikke muligt at undgå, at vedligeholdelsesarbejde engang imellem kommer til at forstyrre trafikken, skriver Storebælt i en pressemeddelelse.

Mens arbejdet finder sted, vil der være dobbeltrettet trafik og en hastighedsbegrænsning på 80 km/t i det vestgående spor i retning mod Fyn. 
Mens arbejdet finder sted, vil der være dobbeltrettet trafik og en hastighedsbegrænsning på 80 km/t i det vestgående spor i retning mod Fyn. 
Foto: Vejdirektoratet

Asfaltarbejdet på Storebæltebroen

 

Oversigt

    Oversigt