Risiko for regnvejr i morgentimerne

Det bliver en våd og grå torsdag på Fyn, hvor regnvejret kan komme allerede i morgentimerne.

Skyet, diset og med regn det meste af dagen. Det er tilsyneladende opskriften på decembervejret indtil videre, og det fortsætter.

Der er risiko for regn allerede fra morgentimerne, og det samme gælder for formiddagstimerne på Fyn, hvor der dog er mulighed for tørre perioder indimellem. Hen på eftermiddagen så får regnbygerne dog overtaget igen, ifølge prognoserne.

Til gengæld bliver det en mild dag med temperaturer omkring seks grader. Vinden bliver let til frisk fra syd- og sydøst, inden den senere aftager og drejer i en mere sydvestlig retning.

Torsdag aften og nat bliver diset og med mulighed for mere regn i perioder. Nattetemperaturen bliver omkring otte grader med let til frisk vind fra sydvest.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt