Risikovillige fynboer scorer kassen på aktier

Fynboerne satser mere på aktier end andre. Og det har betydet klingende mønt i 2013, hvor renterne er lave.

Penge i banken er ikke en god forretning lige nu. Og afkastet på obligationer er rekordlav - så vil man have formuen til at yngle, så er det andre ting, man skal satse på.

Aktierne er nemlig steget, siden den sidste champagneprop sprang og nytårsraket faldt ned fra himlen.

Men det afhænger meget af temperament, hvad man sætter sine penge i. Mens folk fra Vestjylland, Lolland-Falster, Vest- og Sydsjælland har en markant mindre del af deres investeringer i aktier end i resten af landet, så er fynboer mere risikovillige.

- Det er svært at sige hvorfor. Der er mange ting som alder og formue, der styrer ens risiko. Men den geografiske placering i landet bør alt andet lige ikke have noget at gøre med det, siger seniorstrateg Henrik Drusebjerg, Nordea.

Aktier har i årets første måneder givet et afkast på omkring 10 procent, mens afkastet på de fleste obligationer har været meget tæt på nul.

En fynsk opsparing med en aktieandel, som gennemsnitligt er næsten 30 procent større end en opsparing fra Lolland-Falster, kan nemt være vokset med flere tusinde kroner ekstra.

- Ens risikovillighed bør ikke have noget at gøre med ens formues størrelse. Om man har 100.000 eller en million kroner, man skal have forrentet, så er det jo lige vigtigt, at man får et afkast, siger Henrik Drusebjerg til Ritzau.

Nogle danskers vrangvillighed overfor aktier skal ses i historisk sammenhæng. I 30 år i træk har vi kunnet placere vores penge sikkert i danske stats- og realkreditobligationer og fået et afkast.

- Men finans- og gældskrisen med historisk lave renter betyder, at dem der har valgt aktier til, har fået væsentligt mere ud af det, siger seniorstrategen.

Det er mange penge, der kunne forrentes bedre. Samlet står der lige nu omkring 840 milliarder kroner på danskernes bankbøger.

- Og de er om muligt endnu værre forrentet end obligationer, da man ikke kan få en rente, der er højere end inflationen, siger Henrik Drusebjerg.

Oversigt

    Oversigt