I det fynske folks tjeneste

Roadmap skal sikre hjælp til iværksættere

Har du en drøm om at udvinde mineraler fra jord? Eller vil du lave en helt ny slags morgenmad? Så bliver det i fremtiden nemmere for dig at finde rundt i iværksætter-junglen.

Har du en drøm om at udvinde mineraler fra jord? Eller vil du lave en helt ny slags morgenmad? Så bliver det i fremtiden nemmere for dig at finde rundt i iværksætter-junglen.

Hvordan får man den helt rigtige rådgivning, når man som iværksætter skal have hjælp til at få en genial idé om at flyve. Det kan være svært at finde ud af, for der er mange forskellige tilbud. Det skal en workshop nu gøre noget ved.

- Problemet lige nu er, at det ofte er svært for iværksættere at finde den hjælp, de specifikt har brug for. Der er mange rådgivere og udbydere, og vi ved for lidt om hinandens spidskompetencer, og derfor får vi ikke altid sendt iværksætterne de rette steder hen hurtigt nok, siger Henrik Brændstrup, projektleder ved Erhvervsakademiet Lillebælt.

Vejen til succes

Ud over Erhvervsakademiet Lillebælt deltager Udvikling Fyn, Ryslinge Innovationshøjskole, DANA, Tietgen, Fremtidsfabrikken og mange andre i workshoppen, som Iværksætterforum Fyn står bag - og med målet om et helt konkret output. Et roadmap til iværksætteri.

- Vi laver et gennemskueligt kort, hvor iværksætteren nemt og overskueligt kan finde den bedste rådgivning, siger Henrik Brændstrup.

Workshoppen finder sted 2. maj