I det fynske folks tjeneste

Robert Plant giver koncert i Odense

01:30
01:01

Den 65-årige rocksanger har tilsyneladende selv ønsket at spille i Den Fynske Landsby.

1 af 3

Trappen der rækker helt ind i himlen behøver ikke at findes frem den 19. juni. Her står Led Zeppelin-forsangeren Robert Plant nemlig selv for at sende de danske Led Zeppelin-fans i den syvende himmel.

Stemmen bag "Stairway to Heaven" og "Whole Lotta Love", Robert Plant, spiller i Den Fynske Landsby i Odense. Det er hans eneste koncert i Danmark i 2014.

Den legendariske rocksanger får selskab af sit band Sensational Space Shifters.

- Når Robert Plants Sensational Space Shifters går på scenen i Den Fynske Landsby, er det en central og meget stor person i rockens historie, der optræder på et lille og unikt spillested. Det er historisk set lige så stort, som da Bob Dylan optrådte samme sted i 2011, siger Tue Kempf fra JVB Concerts.

I følge koncertarrangøren JVB Concerts er det første gang i adskillige år, at Robert Plant kommer til Danmark, og derfor håber man da også på, at koncerten kan trække fans fra hele landet og til Odense.

- Det er faktisk Robert Plants manager, der selv har efterspurgt at komme til at spille i landsbyen, siger Tue Kempf stolt.

Der er plads til omkring 2300 fans i de idylliske rammer.

Billetter til koncerten d. 19. juni 2014 kan købes fra torsdag d. 27. marts klokken 10 på billetnet.dk

Ved du noget? Så send os et tip