I det fynske folks tjeneste

Robot-gigant på plads i Odense

Den japanske virksomhed FANUC åbner nyt kontor i Forskerparken i Odense.

Den japanske virksomhed FANUC åbner nyt kontor i Forskerparken i Odense.

Virksomheden er den 165 største i verden, har 6.500 medarbejdere og en årlig omsætning på 23. milliarder kroner.

Foreløbigt starter Odense-afdelingen dog med fire ansatte og et kontor i Forskerparken.

FANUC har 28 datterselskaber rundt omkring i Europa, og Odense-afdelingen skal være det nye nordiske center.

- Odense er vigtig i forhold til vores planer for vækst på det nordiske marked. Det gør os i stand til at servicere vores danske og nordiske kunder endnu bedre end tidligere. Forskerparken tilbyder en central placering, et innovativt miljø og markante samarbejdspartnere som som Udvikling Fyn, og vi ser frem til at bygge endnu stærkere relationer til vores nordiske partnere herfra, siger Bob Struijk, administrerende direktør for FANUC Nordic.

Masser af robotter på Fyn

Der er i forvejen flere fynske virksomheder, der beskæftiger sig med robotteknologi. Hos Udvikling Fyn glæder de sig over den nye virksomhed.

- FANUCs ankomst vil uden tvivl styrke den fynske robotklynge. FANUC er en af verdens stærkeste spillere på deres område, og de kan være med til at skabe flere job, fastholde de kloge hoveder og øge innovationen på Fyn. På den anden side kan Fyn levere højt specialiserede lokale samarbejdspartnere, der kan give FANUC adgang til værdifuld viden, netværk og kunder. Det er en win-win situation, fortæller Udvikling Fyn-direktør Mads Graves.

Kontoret åbner i Odense 19. juni - i 2014 forventer de at fordoble antallet af ansatte til otte.

Ved du noget? Så send os et tip