Robotter giver mere plejetid på sygehuse

Robotter, der tager sig af transportopgaver på sygehusene kan frigive personale til at styrke plejen af patienterne.

Robotter er klar til at rykke ind på sygehusene. Erfaringer fra Svendborg Sygehus viser, at de kan overtage op mod halvdelen af portørernes arbejde.

Det er konklusionen i en rapport om forsøg med robotten, Roberta, på Svendborg Sygehus.

Danmarks første transportrobot, Roberta, er blevet gennemtestet i tre måneder på Svendborg Sygehus.

Her har den transporteret blodprøver rundt i huset, men den kunne også bruges til transport af mad, linned, tøj og medicin.

Frigør halvdelen af portørerne

Erfaringerne fra Svendborg er, at sådanne robotter kan frigøre op til halvdelen af sygehusets portører.

De kan dermed frigjort til andre opgaver på afdelingerne, som plejepersonale hidtil har taget sig af.

Det kommer patienterne til gode, fordi plejepersonalt får bedre tid, og på sigt kan det betyde kortere ventelister.

Automatisering nødvendig

- Med manglen på arbejdskraft, mere specialisering og voksende krav til behandlingen, får vi brug for at automatisere så meget, vi overhovedet kan, siger læge og direktør for OUH, Peder Jest.

Rapporten om Roberta er lavet af Mærsk McKinney Møller Instituttet, SDU og OUH Svendborg Sygehus som led i projektet, Regionalt Teknologicenter under RoboCluster.

Oversigt

    Oversigt