I det fynske folks tjeneste

Robotterne kommer: Her kan børnene programmere, inden de kan læse

00:27

I Kastaniegården lærer børnene at programmere med robotten Kubo. Underviserne er elever fra 2. klasse på Kroggårdsskolen.

I Kastaniegården lærer børnene at programmere med robotten Kubo. Underviserne er elever fra 2. klasse på Kroggårdsskolen.

1 af 2

I børnehuset Kastaniegården i Odense er legoklodser og barbiedukker skiftet ud med Kubo - en lille firkantet robot.

Odense Kommune har sammen med Kubo Education inviteret en lille fyr ved navn Kubo ind i børnehuset Kastaniegården i Næsby. 

Læs også Politikere til børnehave: Indfør iPads eller flyt ud af kommunen

Han skal lære børn helt ned til fire år at programmere og forberede dem på en for altid foranderlig verden, hvor teknologien ikke længere bare skal bruges, men også skabes af dem.

Fremtiden ligger nemlig i børnenes hænder, mener direktør Tommy Otzen fra Kubo  Education.

- Kubo kan lære børn at forstå robotter og deres adfærd og lære børn, at de er med til at skabe teknologien og bestemme over den. Den kan helt konkret lære børn begreber og koncepter inden for programmering, fortæller han. 

Det unikke ved Kubo er ifølge dens skaber, at den lille fyr kan lære børnene programmering, allerede inden de kan læse og skrive. 

I børnehuset Kastaniegården underviser elever fra 2. klasse på Kroggårdsskolen førskolebørnene om programmering via leg med Kubo. 

Læs også Tusindvis har skrevet under: Vil kunne fravælge IT i børnehaven

Sammen med en håndfuld andre skoler i Odense er Kroggårdsskolen med i projeket om at udbrede robotterne til på nuværende tidspunkt to børneinstitutioner.  

Børn- og ungerådmand i Odense Kommune, Susanne Crawley, føler sig sikker på, at fremtidens teknologiske genier findes blandt Kubos nyeste legekammerater.

- De får nogle af de egenskaber, som fremtidens arbejdsmarked vil efterspørge. Vi ved, at mange af de jobs, der findes nu, ikke vil være der, når børnene bliver voksne. Vi gætter på, at noget af det, de skal kunne fremover er at samarbejde, formidle og skabe nyt, være nysgerrige og modige, siger rådmanden.

Odense Kommune og Kubo Robotics har indgået partnerskab i forbindelse med projektet, og kommunen bruger 100.000 kroner på den lille fyr.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.