I det fynske folks tjeneste

Rock Under Broen er total udsolgt: 2019 bliver også rent dansk

Med et rent dansk program satser Rock Under Broen på overskud for andet år i træk. Pengene skal gerne færdiggøre fodboldklubben MG & BKs sidste kunststofbane.

Rock Under Broen runder 30 år. Se interview under teksten. Foto: Ken Petersen

Det er helt sikkert at de store danske navne som Aqua, Infernal, Thomas Helmig, Rasmus Seebach og Dizzy Mizz Lizzy får 17.500 tilskuere at spille op til, når 2018-udgaven af en-dags-festivalen Rock Under Broen skydes af lørdag.

Det er 30. gang at Rock Under Broen ved Den Ny Lillebæltsbro afholdes, men det er første gang, at arrangørerne kan melde udsolgt inden porten slås op.

Således er årets stærke program, som indeholder lutter danske kunstnere, ikke presset af publikums-magneter som Heartland og Tinderbox samt rock-giganterne Guns N' Roses, som så sent som onsdag aften øste en maratonkoncert ud over i nærheden af 40.000 tilskuere på Dyrskuepladsen i Odense.

Opdatering

  • 07. jun 2018 kl. 19:00 Opdateret med en frisk vejrudsigt. Se vejrudsigten i bunden af artiklen.

Samler den danske elite

At Rock Under Broen kan sælge så mange billetter har konferencier Vagn Ove Hansen et par gode bud på:

- Det vi kan i vores havefest, det er at vi kan fyre et program af på én dag, hvad andre festivaler bruger to eller tre dage til. Der samler vi eliten af den danske musikbranche.

- Vi tror at vi tilbyder en bred vifte af den meget gode danske musik. Vi har valgt at vores profil er at vi spiller dansk, fordi vi har så mange dygtige danske musikere, og de dyre udenlandske er så dyre, at de ikke passer ind programmet til Rock Under Broen, siger Vagn Ove Hansen.

Læs også Billedserie: Guns N' Roses bragte Paradise City til Odense

Publikum har talt

Nickelback, Lenny Kravitz, Status Quo, Europe, Joe Cocker, Simple Minds og Beach Boys er nogle af de udenlandske navne der tidligere har toppet plakaten, men nu er programmet således rent dansk.

- Jeg synes vores publikum har talt, og de kan lide det danske. Det startede vi med sidste år, hvor vi også kørte et rent dansk program, siger Vagn Ove hansen, og afslører, at kabelen for 2019 er ved at blive lagt, og det bliver også et rent dansk program.

Penge til kunststofbane

Efter underskudsgivende år gav festivalen sidste år et overskud på 1,2 millioner kroner. Og det forventes, at der igen i år vil være overskud.

- Vi har taget fat i udgifterne. Vi vender ikke hver fem-krone, men det er ikke meget galt.

Det er den lokale fodboldklub, MG & BK, som står for Rock Under Broen og Vagn Ove Hansen tror på, at der i år bliver penge i overskud til, at få lavet den sidste kunststofbane færdig.

Fra Jacob Dinesen til Dizzy Mizz Lizzy

Jacob Dinesen åbner ballet ved Lillebæltsbroen klokken 12.00 og så går det slag i slag med Aqua, Infernal, Johnny Madsen, Hits Gennem Tiden, L.O.C., Rasmus Seebach og Thomas Helmig inden Dizzy Mizz Lizzy går på scenen klokken 23.00.

Læs også Publikum anmelder Guns N' Roses: Kanon-koncert med mager afslutning

05:49 Luk video
01:00 Luk video