Rocker-ballade: Kæmpe politiopbud ved retten

Efter balladen i Odense onsdag, hvor 26 personer blev anholdt var politiet mødt frem i stort antal foran Retten i Odense i dag.

Der var udkommanderet 14 betjente og adskillige patruljevogne til Retten i Odense fredag formiddag.

Omkring 20 AK81'ere og Hells Angels-rockere på den ene side og ti personer fra en Vollsmose-gruppering på den anden var mødt frem foran retten.

Politiet var ekstra opmærksomme efter stor ballade tirsdag eftermiddag. Her blev 26 personer anholdt, og på ren mafiamaner kørte unge rundt med våbenlignende genstande pegende ud af vinduerne.

I retten i dag skal et medlem af en stor og berygtet Vollsmose-famile fortælle hvordan han opfattede det, da han blev forsøgt kørt ned af to AK81'ere kort før urolighederne ved Eid-festen i Vollsmose. Det samler igen de to grupper, og derfor er politiet ekstra opmærksomme.

De registrerer blandt andet alle personer foran retten.

Biler og motorcykler blokerer store dele af Albanigade, og det kan derfor være svært, at komme igennem.

TV 2/Fyn følger sagen dagen igennem.

Oversigt

    Oversigt