Rockere og indvandrerunge i slagsmål

Rockere og unge med indvandrerbaggrund tørnede sammen mindst fem forskellige steder i Odense. Én alvorligt såret af knivstik, men dog uden for livsfare.

Der er åben krig i Odenses gader mellem rockere fra Hells Angels' støttegruppe AK81 og unge med indvandrerbaggrund.

Det mener politiet, efter at grupperne mindst fem gange på forskellige steder i Odense er tørnet sammen her til eftermiddag. Sammenstødene begyndte ved 14.30-tiden og strakte sig derefter over fem kvarter.

En person blev såret af knivstik og måtte behandles på Odense
Universitetshospital. Der er ikke tale livsvare for den pågældende, oplyser politiet, der dog ikke kender den angrebnes skader i detaljer.

Der er også brugt køller i kampene mellem rockerne og de unge med indvandrerbaggrund, og flere vidner har set dem bære skydevåben.

- Våbnene er dog ikke blevet affyret, siger vagtchefen ved politiet i Odense.

Politiet havde ikke umiddelbart kunnet foretage anholdelser efter optøjerne. Det skyldes, at de opstod i forbindelse med, at de to grupper bevægede sig rundt i biler og derfra overfaldt hinanden. Desuden er grupperne ikke interesseret i at give oplysninger til politiet.

Oversigt

    Oversigt