Rod koster Tranekær 350.000 kroner

Tranekær Kommune risikerer at miste et lovet tilskud på 350.000 kroner fra Erhvervs- og Boligstyrelsen på grund af rod i styrelsens administration.

-

Tranekær Kommune risikerer at miste et lovet tilskud på 350.000 kroner fra Erhvervs- og Boligstyrelsen på grund af rod i styrelsens administration.

Den langelandske kommune mente, at den havde fået bevilliget 350.000 kroner til vedligeholdelse af gamle huse i kommunen. Men da pengene var brugt, var styrelsens pulje også brugt, og Tranekær kunne alligevel ikke få de penge de allerede havde brugt på kommunens gamle huse.

Erhvervs- og Boligstyrelsen har blot henvist Tranekær til at forsøge at skrabe pengene sammen fra andre kommuner, der måtte have penge til overs på kontoen på vedligeholdelse af gamle huse.

- Vi har skrevet ud til 180 kommuner for at bede om hjælp, og her til morgen var der yderligere fire afslag, siger kommunaldirektør Tove Lund fra Trænekær Kommune til Bladet Danske Kommuner.

Men tilsyneladende kan der være hjælp på vej til den fattige langelandske kommune fra Tommerup og Svendborg. Tommerup er indstillet på at give en kvote på 200.000 kr. videre til Langeland, og Svendborg overvejer en lignende ordning.

Oversigt

    Oversigt