I det fynske folks tjeneste

Røde Kors klar med nyt center til ensomme

Ensomme ældre i Odense får nu et nyt sted, hvor de kan møde besøgsvenner og ligesindede.

Ensomme ældre i Odense får nu et nyt sted, hvor de kan møde besøgsvenner og ligesindede.

Mange ældre mænd og kvinder sidder ensomme i deres hjem. Måske er ægtefællen død - eller også er hele omgangskredsen efterhånden ved at være væk.

Nu får de en ny mulighed for at komme i kontakt med andre. I dag åbner centret på Hjallese Plejecenter. Det er det femte for ensomme i Odense.

- Vi prøver at få ældre uden netværk til at mødes med andre. Vi sørger også for underholdning, for det er vigtigt, at de også får nogle oplevelser, forklarer Gerda Madsen, der er koordinator for caféerne. 

Hun mener, at kommunen har nedprioriteret at aktivere de ældre, og er glad for, at Røde Kors kan gøre en indsats. Der er plads til 30 mænd og kvinder i caféen.