I det fynske folks tjeneste

Røde Kors vil have fattigdomsgrænse

Dansk Røde Kors vil have politikerne til at fastsætte en grænse for, hvornår man er fattig i Danmark.

Antallet af fattige på Fyn stiger markant. Dansk Røde Kors kræver nu, at politikerne indfører en officiel grænse for, hvornår man er fattig.[size=2][/size]

Mange af de sociale organisationer bliver i år bestormet af især enlige og børnefamilier, der har brug for økonomisk hjælp i julen. Hos mødrehjælpen har man allerede fået 50 procent flere ansøgninger end sidste år, og hos Frelsens Hær og Dansk Røde Kors oplever man det samme.

58 procent af Dansk Røde Kors lokalafdelinger i Region Syddanmark oplever en markant stigning af fattige. Derfor efterspørger organisationen nu en officiel fattigdomsgrænse i Danmark.

- Hvis vi havde en større indsigt i, hvor mange fattige der er i vores område, så kan vi meget bedre hjælpe dem. De skal ikke stigmatiseres, men hjælpes, siger formand for Dansk Røde Kors på Midtfyn, Egon Schlosser, til TV2/FYN.

Ved du noget? Så send os et tip