Første maj er lig med Arbejdernes Internationale Kampdag. Dagen bliver fejret verden over, også på Fyn. Det er historien om arbejdernes krav om en otte timers arbejdsdag, der i slutningen af 1800-tallet blev grundfundamentet for Arbejdernes Internationale Kampdag.
Hertil hører de klassiske røde faner. De har ændret udseende og form et utal af gange, siden de første gang blafrede i gaderne til Den Internationale Kampdag i 1889. Mange af de tidligere faner blev af nogle opfattet som vildt provokerende.
- Den repræsenterede en gang fremtiden. Den røde fane og den røde farve tog man virkelig til sig. Det skulle virke som et modstykke til Dannebrog, som særligt Venstre brugte meget den gang, siger Joachim Allouche, som er historiker hos Odense Bys Museer.
De mange røde faner er gemt et hemmeligt sted i Odense. De er skrøbelige og vækker mange følelser, historier og traditioner. Det er også derfor, at mange går rundt med de røde faner i dag, fortæller historikeren.
De røde faner stod efter indførelsen i 1889 for revolution. De røde farver symboliserer socialismen og repræsenterer arbejderklassen. Der var dog flere fagforeninger, som ikke benyttede sig af de røde klassiske faner. Der fandtes, og findes stadigvæk, blå faner. Dansk Metal benytter sig eksempelvis stadigvæk af de noget utraditionelle blå farver.
- Det har nok i virkeligheden noget at gøre med, at den røde fane var så radikal, som den var, så gik den blå fane lidt mere stille og forsigtigt ved dørene. Den blå farve repræsenterede de lidt mere stille fagforeninger, siger Joachim Allouche.
Kvinder var en gang uønsket i fagforeningerne
En anden skrøbelig fane tilhørte Odenses kvindelige bryggeriarbejdere. Kvinderne lavede deres egen fane, da de i starten var uønskede hos de andre fagforeninger. Lederne af fagforeningerne, som var mænd, mente, at kvinderne var løntrykkere.
Mange af fagforeningernes røde faner har også været ulovlige visse steder.
- De har været rigtig provokerende. Det har været ulovligt overhovedet at tage de her faner ud. Ikke så mange år før, havde der været borgerkrige i Frankrig, hvor folk havde flagret med de her faner - derfor var mange også hunderæd for de bevægelser, der dukkede op.