Røgeri på Havnen i Faaborg kæmper mod vandet

Flere virksomheder på Havnen i Faaborg er truet af nattens stormflod. Røgeriet på havnen har lavet en mur af sand, der skal stoppe vandet.

Indehaver af Faaborg Røgeri-Café Line Klivager har være i gang siden tirsdag morgen med at sikre sin virksomhed.

- I går morges, da jeg fandt ud af, at beredskabet ikke havde mandskab til at hjælpe os, så måtte vi jo tækne kreativt, fortæller Line Klivager, der er indehaver af Faaborg Røgeri-Café.

Og løsningen blev tonsvis af sand i store sække. To store vognlæs sand fordelt i 80 store sække skal nu holde vandet ude.

- Til dels er vi lettede over, at vi nåede det og har sikret os så godt vi kan, inden vandet kommer, men intet er jo sikkert endnu, siger Line Klivager, der er indehaver af Faaborg Røgeri-Café.

 

Men prognoserne tyder onsdag eftermiddag på, at vandet i Faaborg bliver endnu højere en først antaget. Og det skaber travlhed for havnens ansatte.

- Lige nu tyder det på, at vandet kan nå op over 1,7 meter, og så vil store arealer blive oversvømmet, fortæller havnemester Lasse Olsen fra Faaborg Havn.

 

 

Oversigt

    Oversigt