Roer på vejen

Pas på roer på vejen. En traktor væltede fredag eftermiddag i Assens, hvor tusinder af roer røg ud på vejen. Politiet oplyser, at der er små trafikale problemer som kødannelser.

Fredag eftermiddag ved 14.15 tiden ved rundkørslen mellem Odensevej og Østre Ringvej i Assens væltede en traktor med roer.

Roerne spærrer i øjeblikket dele af vejen, så der kan være kødannelser, oplyser Assens Politi. 

Landmanden kommer selv til at læsse roerne, men ifølge vagthavende kan man først være sikker på, at vejen er ryddelig ved 16-tiden.

Politiet kender ikke årsagen til, at traktoren væltede.

- Men når det sker i en rundkørsel, så har han enten kørt for stærkt ellers har vognen været overlæsset, siger vagthavende ved Assens Politi.

Oversigt

    Oversigt