I det fynske folks tjeneste

Røver skræmt væk

En blot 17-årig knægt fra Glamsbjerg valgte den helt forkerte tankstation, da han kastede sig ud i rollen som røver.

Hætteklædt med kniv

På OK-tanken i Fangel fik en 40-årig tankpasser øje på en ung gut uden for butikken.

- Han var igang med at trække en hætte over hovedet og stod og fumlede med en kniv, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi. Ifølge døgnrapporten var det en grillgaffel med en påtapet kniv.

Det fik tankpasseren til at gøre sine forberedelser, så han fandt en kniv og ventede på, at den unge mand skulle komme ind. Og da den 17-årige trådte ind og fægtede med den alternative kniv og sagde; Det er et røveri, trak tankpasseren sin kniv frem og råbte af knægten, der styrtede ud ad butikken og forsøgte at flygte på sin knallert.

- Det var ren Crocodile Dundee, griner vagtchefen.

Den 17-årige blev anholdt kort efter, og han skal i dag i et grundlovsforhør. Men tankpasserens rolle skal også undersøges.

- Det skal en dommer tage stilling til, om han har handlet i nødværge. Den generelle holdning er jo: Pas nu på, men nu havde den her historie jo en lykkelig udgang, lyder det fra vagtchefen.

Vis stort kort

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.