I det fynske folks tjeneste

Røveri mod ansat på asylcenter

Onsdag morgen blev en ansat ved Asylcentret i Faaborg udsat for røveri. Røverne truede med en pistollignende genstand og fik udleveret et kontantbeløb.

Klokken 9.53 modtog Fyns Politi en anmeldelse om røveriet mod den ansatte ved Asylcentret i Faaborg. De to røvere truede den ansatte med en pistollignende genstand og de fik udleveret et kontantbeløb.

Røverne beskrives som:

A: mand, 170-180 cm høj, sort regntøj med et mærke på brystet, truede med en pistollignende genstand.

B: mand, 180-185 cm høj, iført sort tøj.

Begge var iført sorte huer.

Udbyttet var i en pink sportstaske, som også indeholdt 2 små pengekasser. Derudover var der en brun kuffertlignende taske.

Røveriet skete på forpladsen ved asylcentret på Odensevej 51 i Faaborg og gerningsmændene forsvandt til fods bagom sygehuset og videre i ukendt retning, fortæller Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Fyns Politi vil meget gerne høre fra vidner, der har oplysninger til sagen. Fyns Politi kan kontaktes på telefon 112.