Røveri mod Netto i Odense

Der er sket et røveri mod Netto på Rismarksvej i Odense søndag eftermiddag.

OPDATERET: I artiklen her kan du læse om røveriet i Netto.

Der er sket et røveri mod Netto på Rismarksvej i den vestlige del af Odense tidligt søndag eftermiddag, oplyser vagtchef Søren Frederiksen hos Fyns Politi.

Politiet ønsker ikke at give flere oplysninger om røveriet på nuværende tidspunkt og forventer først at kunne give flere oplysninger i sagen senere søndag eftermiddag. 

Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke nogen meldinger om, hvem der har begået røveriet, eller i hvilket omfang personale eller kunder har været påvirket af røveriet. 

Netto, der er ejet af Dansk Supermarked, har flere butikker i den vestlige del af Odense og har to butikker ved Rismarksvej. Røveriet er foregået i Netto-butikken i Højstrup, der ligger tæt på Odense Idrætspark i Bolbro. 

På kortet herunder kan du se, hvilken odenseansk Netto-butik det drejer sig om. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt