I det fynske folks tjeneste

Røgalarmer skal forhindre dødsbrande

Hvert år dør omkring 83 personer i forbindelse med brande i Danmark. Det er især de ældre og handicappede, der er udsatte. Nu bliver der installeret røgalarmer i alle Odense Kommunes ældreboliger.

Dødsbrande blandt ældre er et problem. Nu bliver der installeret røgalarmer i alle ældreboliger i Odense.

Ældre og handicappede er udsatte

For tre uger siden mistede en 67-årig mand livet under en brand i mandens plejebolig i Hesselager. I februar var den gal på et plejehjem i Lundeborg, hvor en beboer omkom i forbindelse med en brand. Dødsbrande blandt ældre er et stort problem.

En undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen viser nemlig, at seks ud af 10 af ofrene for dødsbrande havde nedsat reaktionsevne på grund af alder eller handicap. Derfor er røgalarmer vigtige.

Odense Kommunale Ældrepleje og Odense Brandvæsen vil i løbet af efteråret sørge for, at der bliver sat røgalarmer op i kommunens 700 ældreboliger.

Sparre menneskeliv

- Vi kan ikke helt forhindre dødsbrande, men med den rigtige forebyggelse, kan vi være med til at begrænse antallet og dermed sparre menneskeliv, siger Kristian Dorf, der er afdelingsleder ved Odense Brandvæsen.

Læs rapporten her