Røgfri dagpleje må ikke koste pasningsgaranti

Socialdemokraterne i Odense Byråd vil give forældre mulighed for at sige nej til en rygende dagplejer og stadig bevare garantien for pasning.

Urimelige regler

Som det er nu, har forældrene ikke noget reelt valg. Siger de nej til et pasningstilbud, fordi de ikke vil udsætte deres børn for røg, så gælder pasningsgarantien ikke. Forældrene risikerer at stå uden pasning, fordi de sætter børnenes sundhed højest.

- Det er på alle måder urimeligt, siger socialdemokraternes gruppeformand, Peter Rahbæk Juel.

Socialdemokraterne foreslår:

  • Forældre må ikke miste pasningsgarantien, hvis de siger nej til et tilbud pga røg
  • Det skal fremgå tydeligt om den enkelte dagplejer er røgfri eller ej
  • Kommunen skal fremover kun ansætte røgfri dagplejere
  • Alle nuværende dagplejere skal informeres om skadeligheden ved røg i hjemmet
  • Rygende dagplejere skal tilbydes rygestopkurser

Oversigt

    Oversigt