I det fynske folks tjeneste

Roland Møller giver fynske filmfolk på jobjagt en opsang

Flere fynboer skal have fingerne i de attraktive filmjob. Det var budskabet, da FilmFyn lørdag holdt netværksmøde på Heartland.

00:18

- Jeg gik uimponeret til værks og troede på, at jeg har lige så meget at byde på som alle andre, siger skuespilleren Roland Møller, der var indbudt til FilmFyns konfercence på Heartland Festival for at dele ud af sine erfaringer.

Roland Møller har været oscar-nomineret for sin rolle i filmen Under Sandet og er en af de få fynboer, der har fået en fod inden for i filmbranchen.

Men oftest går hovedparten af filmjobbene til københavnere, selovm filmene, takket være støtte fra FilmFyn, bliver optaget på Fyn.

- Det ville både være nemmere, billigere og mere effektivt, hvis flere af stillingerne i filmbranchen blev besat af fynboer, når vi nu optager på Fyn. De har lokalkendskab, kortere vej til jobbet og kan komme med kort varsel, siger filmproducent Regner Grasten, der var blandt deltagerne i dagens konference. 

Blandt deltagerne var også flere fynboer, der kæmper for at få en fod inden for i den lille, men lukrative filmbrance.

- Det her en kæmpe mulighed for at skabe kontakter. Jeg kan præsentere mig for filmfolkene fra København, og så er der større chance for, at de ringer næste gang, siger Steffen Petersen, der er freelance lydassistent.

Læs også Klasselæreren: Roland er en af dem man husker

Roland Møller kom ind i branchen ved et tilfælde, men tror på, at dansk film vil kunne vinde ved at bruge flere folk fra provinsen.

- I hovedstaden er det hele lidt mere overfladisk, mens man fordyber sig mere i provinsen. Man kan også se i Hollywood, at der er filmselskaberne begyndt at lede efter personale uden for Hollywood, siger Roland Møller. 

00:18 Luk video

FilmFyn er arrangør af konfercencen, og at den foregå på Heartland, er ikke tilfældigt.

- Vi skal have noget at lokke med, og det ser ud til at virke, når vi både kan tilbyde kvalificeret fynsk arbejdskraft og samtidig hygge og fest på Heartland, siger Julie Milling, der er executive producer for FilmFyn.

04:16 Luk video