Rolig sidste skoledag

Politiet over hele Fyn melder om en rolig og fredelig sidste skoledag, onsdag, med kun få, forholdsvis harmløse episoder. Formentlig gjorde det regnfulde vejr sit til at præge dagen.

Mandsopdækning i Nyborg

Odense Politi har haft en hel del at se til med berusere og iltre temperamenter natten mellem onsdag og torsdag.

- Men det er ikke unge mennesker, så det har ikke noget med sidste skoledag at gøre, siger vagthavende i Odense.

I de øvrige politikredse melder vagthavende om fred og ro. I Nyborg, hvor sidste skoledag endte i hærværk og optøjer i 2005, forløb dagen helt stille og roligt.

- Regnen gjorde formentlig sit, men der blev også holdt godt øje med dem, siger vagthavende i Nyborg.

Efter urolighederne i 2005 var forældre, SSP-medarbejdere og politi gået sammen, onsdag, om at "mandsopdække" festlighederne i anledning af sidste skoledag.

Oversigt

    Oversigt