Ros til Svendborg

Dansk Byggeri Fyn roser Svendborg Kommune for at lette erhvervslivets adgang til kommunen med Erhvervskontakten.

Erhvervskontakten betyder, at virksomhederne kun skal henvende sig et sted, når de skal have sager behandlet i kommunen.

Den betyder samtidig, at det er kommunens sagsbehandlere, og ikke for eksempel en håndværksmester selv, der sørger for at få en sag gennem det kommunale system.

- Kommunen er den offentlige myndighed, vores lokale virksomheder oftest er i kontakt med. Derfor er det særligt vigtigt, at det er nemt og effektivt at få en sag behandlet, siger formand for Dansk Byggeri Fyn, Claus Larsen.

Han så gerne, at alle kommuner indførte samme system.

Det er hidtil afprøvet i Odense med gode erfaringer.

Se manualen "Én indgang for erhvervslivet - opskriften på tilfredse virksomheder" her

Oversigt

    Oversigt