I det fynske folks tjeneste

Rosengårdcentret 3,3 milliarder værd

Rosengårdcentret er en god forretning. 568 millioner kroner har de nye ejere tjent på centret - dog inklusive værdiopskrivninger.

Nye tyske ejere ECE har sammen med ATP har tjent 568 millioner kroner siden overtagelsen i 2012.

Rosengårdcentret er fortsat en fremragende forretning for ejerne - den tyske ECE-koncern fra Hamburg, der ejer butikscentre over hele Europa - og for ATP, der ejer en fjerdedel af centret.

Sidste år gav centret et samlet overskud på 196 millioner kroner. Lejeindtægterne bidrog med en indtægt på 127 millioner kroner, men ejerne kunne opskrive værdien af centret med 116 millioner kroner.

I alt er Rosengårdcentret værdisat til 3,4 milliarder kroner, fremgår det af regnskabet fra Datter Rosetum K/S, der indeholder aktiviterne for Rosengårdcentret.

Siden tyskerne overtog Rosengårdcentret har de sammen med ATP tjent 568 millioner kroner - dog inklusive værdiopskrivninger.

Ved du noget? Så send os et tip