I det fynske folks tjeneste

Rosengårdsrøver anholdt

-

-

En yngre mand der tirsdag begik røveri mod Rosen Konto i Rosengårdcentret blev torsdag anholdt, da han forsøgte at stjæle øl i en brugs.


Manden truede tirsdag aften personalet i Rosen Konto med en kniv, og da manden ikke fik udleveret kontanter, blev en kvinde lettere såret med kniven.


Torsdag blev manden pågrebet, da han forsøgte at stjæle to øl i SuperBrugsen på Rødegårdsvej i Odense.


Da politiet kom kunne de genkende ham fra Rosengårdcentrets overvågningskamera.


Den 30-årige mand, der er narkoman, bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør.