Roulunds til salg trods fremgang

Roulunds Gruppen, som har hovedsæde i Odense, havde fremgang i 2004, men er alligevel til salg. Om og hvornår et salg sker er en godt bevaret hemmelighed.

-

Roulunds Gruppen, som har hovedsæde i Odense, havde fremgang i 2004, men er alligevel til salg. Om og hvornår et salg sker er en godt bevaret hemmelighed.

Roulunds Gruppen fik et overskud i 2004 på 37 millioner kr. Det skyldes dog ikke produktionen af bla. transmissionsremme og slanger til bilindustrien, men derimod salget af en ejendom i Køge for 32 millioner kr., skriver dagbladet Børsen.

I følge bladet er samtlige Roulunds Gruppens aktiviteter herhjemme og i udlandet til salg, men bestyrelsesformand Bent Carlsen vil ikke udtale sig om hvornår eller hvordan det kan ske.

Roulunds Gruppen har i alt godt 2500 ansatte fordelt på en række virksomheder i Danmark, Indien, Kina, Italien, Spanien og Korea.  

Oversigt

    Oversigt