I det fynske folks tjeneste

Roundup brugt før ny skovrejsning

Skov- og naturstyrelsen er ved at forberede en ny skovrejsnng i Boltinge ved Ringe. Formålet er at skåne grundvandet. Men ligenu hælder Skov- og naturstyrelsen store mængder Roundup ud over jorden.

Omfattende brug af Roundup ved Boltinge

Skov- og naturstyrelsen er ved at forberede en ny skovrejsnng i Boltinge ved Ringe. Formålet er at skåne grundvandet. Men ligenu hælder Skov- og naturstyrelsen store mængder Roundup ud over jorden.

Espen Hedegaard bor lige ved siden af det område, der skal være skov om nogen år. Han er godt forarget over, at Fyns Statsskovsdistrikt har valgt at bruge ukrudtsmidlet Roundup.

"Man vil plante en skov for at skåne grundvandet nedenunder, så kan jeg ikke forstå, at man bruger Roundup, som jo trænger ned til grundvandet", siger en fortørnet Espen Hedegaard.

Fyns Statsskovsdistrikt er en del af Skov- og naturstyrelsen, som hører under Miljø- og enerigministeriet.
Miljøminister Svend Auken har ved flere lejligheder udtrykt stor skepsis over den omfattende brug af Roundup i blandt andet private haver. I øjeblikket er Miljøstyrelsen og EU-kommisionen ved at undersøge om et forbud mod Roundup er muligt.

Alligevel bruger Miljøministeriets egen styrelse altså Roundup. I sidste uge blev 30 tønder land ved Boltinge oversprøjtet med Roundup. Beplantningen står nu vissen hen. I 1999 brugte Fyns Statsskovsdistrikt 47.1 kilo Roundup på Fyn.

Miljøminister Svend Auken har ikke ønsket at kommentere sagen i dag.

Se indslag på TV 2/FYN torsdag kl. 19.30