I det fynske folks tjeneste

Røvede mobiltelefon

En 19-årig mand blev natten til lørdag udsat for røveri i Odense. Røveren tog hans mobiltelefon.

En 19-årig mand blev natten til lørdag udsat for røveri i Odense. Røveren tog hans mobiltelefon.

Den 19-årige kom gående på Ridderhatten i det sydøstlige Odense, da han kort efter klokken 2 blev overfaldet af en 18-årig mand.

- Den 18-årige slog den 19-årige flere gange, og gik selv i lommerne på offeret og tog hans mobiltelefon, fortæller vagtchef Thomas Bendtsen ved Fyns Politi.

Fulgte efter røveren

Da den 18-årige gik fra stedet, fulgte den 19-årige efter. Den 18-årige truede så den 19-årige med flere bank, men det fik ham ikke til at opgive.

På lidt længere afstand fulgte han forsat efter den 18-årige, og så at han gik ind på en adresse på Sneglehatten.

Den 19-årig kontaktede politiet, og en patrulje kunne så anholde den 18-årige, netop som han var ved at forlade stedet igen.

De fandt mobiltelefonen på den 18-årige, og han kan nu se frem til sigtelse for gaderøveri.

Han fremstilles i grundlovsforhør lørdag eftermiddag med krav om varetægtsfængsling.

Ved du noget? Så send os et tip