Røver til personale: - Vi ses!

Politiet i Svendborg jagter en røver, der mandag aften begik et røveri mod Aldi på Nyborgvej i Svendborg. Det er tredje gang på en måned, at den formodentligt samme mand røver butikken.

Mandag aften skete røveriet ved 19.18-tiden, hvor en mand med en pistol truede personalet til at udlevere et pengebeløb. Manden gik herefter fra butikken med pengene i en gul Netto-pose, men inden han forlod butikken, sagde han:

- Vi ses!

Seneste røveri mod Aldi-butikken skete for bare ti dage siden, og vicepolitiinspektør Klaus Arboe fra Fyns Politi tror, at der er tale om samme mand.

- Det er stort set samme fremgangsmåde, siger han.

Manden beskrives som cirka 25 år, cirka 170 centimeter høj og kraftig af bygning. Han bar en sort hue, sort hastørklæde, sort jakke, sorte bukser og sorte handsker.

Oversigt

    Oversigt