Røver truede massagepige

En 39-årig nigeriansk kvinde på en massageklinik blev mandag eftermiddag truet med en pistol af en hætteklædt mand.

Sløre sin identitet

På Stenløsevej i det sydlige Odense bankede en hætteklædt mand på døren til en massageklinik. Da en 39-årig nigeriansk kvinde åbnede, fik hun en pistol lige i ansigtet, mens manden råbte:

- Give me the money, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Men da kvinden råbte op, kom en mand fra klinikken frem i døren og så tog røveren flugten uden at få noget som helst ud af sit forsøg.

Politiet tror, at manden har forsøgt at sløre sin identitet ved at råbe på engelsk, men de nærmere omstændigheder vil vagtchefen ikke ind på.

Røveriforsøget skete omkring klokken 14, og politiet vil meget gerne i kontakt med eventuelle vidner. Fyns Politi har 114.

Signalement

Manden beskrives som dansk, mellem 20-25 år og 180 cm høj og almindelig af bygning. Han bar sort elefanthue, mørke bukser og mørkegrøn flyverjakke.

Oversigt

    Oversigt