Røver undskyldte og stak af

En 19-årig røver følte sig tilsyneladende så tynget af sin handling, at han afsluttede et røveri mod en forretning på Brovejen i Middelfart med at undskylde.

Røveren troppede mandag aften op i en sort hættetrøje og med en brødkniv i hånden krævede han kontanter af den 25-årige ekspedient. Da ekspedienten nægtede vendte røveren på en tallerken og sagde "undskyld", inden han stak af uden udbytte.

Han blev senere anholdt af en patrulje i omegnen. Forretningen har bedt politiet om ikke at offentliggøre dens navn eller størrelsen af det potentielle udbytte.

Oversigt

    Oversigt