Røveri i Højby

Mandag eftermiddag blev der begået røveri mod Aldi supermarkedet i Højby. Tre mænd blev kort efter anholdt og sigtet for røveriet.

Lidt før kl. 17.30 kom en mand ind i Aldi og gik hen til et af kasseapparaterne.

Her truede han med en revolver eller pistol og fik et mindre beløb udleveret.

Fyns Politi sendte mandskab ud at cirkle i området og lidt efter kl. 18.00 fik de øje på to mænd på Uglehøjen i Højby.

De svarede til det signalement, politiet havde fået, og de var med til at lede politiet til en bopæl i nærheden, hvor en tredie mand blev anholdt.

- Vi har fundet gerningsvåbenet og tøj, der giver grund til at tro, at de rette er blevet anholdt, siger vagtchefen ved Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt