Røveri mod bowlingcenter

To maskerede og knivbevæbnede røvere holdt i mere end en time to ansatte i Bowl and Fun på Grønløkkevej i Odense indespærrede i et baglokale.

Men da det ikke lykkedes røverne at åbne kasseboksen, tvang de to ansatte til ringe til deres chef og lokke ham ned i bowlingcentret. Her blev chefen truet til at åbne boksen og udlevere indholdet på omkring 80.000 kroner, oplyser Fyns Politis vagtleder.

Røveriet begyndte ved 02-tiden lørdag, da de to ansatte havde lukket centret og havde gjort kassen op og deponeret omsætningen i boksen.
Efter røveriet forsvandt de røverne fra stedet, muligvis en i blå Peugeot.

De to røvere var iført sorte hættetrøjer, den ene med "Fubu" påtrykt i hvidt, sorte bukser og sorte skihuer. De var begge 175-180 cm høje.

Oversigt

    Oversigt