Røveri mod guldsmed

To udenlandske mænd begik onsdag formiddags væbnet røveri mod forretningen Eva's gudsmed i Kongensgade 23 i Odense. Ekspedienten turde først anmelde røveriet onsdag aften.

Klokken 11 kom mændene ind i butikken, hvor de truede den 36-årige indehaver med en stor kniv.

Den ene fastholdt kvinden mens den anden rev hendes guldsmykker af og tog andre guldsmykker og et ukendt beløb fra kassen.

Inden de flygtede truede de kvinden til ikke at anmelde røveriet. Hvis hun gjorde ville de komme tilbage og stikke hende ned.

Truslerne gjorde kvindens så bange at hun først anmeldte røveriet klokken 18.

I følge vagtchefen hos Fyns politi er hun netop nu ved at blive afhørt.

Oversigt

    Oversigt